Regelsæt for et Trygt Sauna- og Badefællesskab

Formål:
At sikre et trygt, respektfuldt og behageligt miljø for alle medlemmer af foreningen.


1. Generel Opførsel

  • Udvis respekt og hensyn overfor alle medlemmer og gæster.

  • Ingen mobning, chikane, diskrimination eller upassende fysisk kontakt (f.eks. massage).

  • Tal i rolig tone – under gus kun hvis gusmesteren inviterer til det.

  • Brug af mobiltelefoner, kameraer og optagelser er strengt forbudt i sauna og omklædning 
    Dog må foreningens Gus-mestre benytte deres mobiltelefon til at afspille musik under gus-events.

  • Fodtøj aftages udenfor omklædningsrummet, og kan sættes enten under bænkene i omklædningen eller på hylden udenfor omklædingen


2. Hygiejne og Badning

  • Vask og skyl dig grundigt, også efter hav bad, før du går i sauna. (Kommunen kræver skylning i ferskvand før brug af sauna)

  • Brug håndklæde og/eller badetøj til at sidde på, og dæk dig til med respekt for fællesskabet.


3. Saunagus og Arrangementer

  • Gus må kun udføres af foreningens godkendte gusmestre.

  • Ingen brug af parfume eller olier – medmindre det indgår i planlagt gus.
  • Respekter gusmesterens anvisninger og kom i god tid – døren lukkes ved gus-start.

  • Kun tilmeldte (Klubmodul) medlemmer har adgang til saunaen under gus-arrangementer.

  • Alkohol og beruselse er ikke tilladt før eller under sauna og gus.


4. Fælles Faciliteter og Oprydning

  • Efterlad omklædningsrum, badeområde og sauna pæne og rene efter brug, gulvet skal svabes for vand.

  • Ifm. FFHS's sene tider (kl 21.30), skal gulvmåtterne i omklædningen lægges udenfor ved badeplatformen og gulvet svabes grundigt.

  • Drikkevarer må medbringes, men kun i brudsikre beholdere. (ingen glasflasker)

  • Respekter andres ønsker, fx vedrørende på hældning af vand på stenene.


5. Gæster, Armbånd og Sikkerhed

  • Personlige armbånd er strengt personlige og må ikke udlånes.

  • Gæster henvises til den offentlige åbningstid.

  • Al badning og saunabrug sker på eget ansvar – vis omtanke og pas på hinanden.


6. Sanktioner og Advarsler

  • Gult kort gives ved brud på foreningens regler.

  • To gule kort medfører eksklusion resten af sæsonen.

  • Direkte bortvisning kan ske ved grov krænkelse eller farlig adfærd.

  • Bestyrelsen vurderer alle sager og træffer endelig afgørelse.


7. Fællesskab og Kommunikation

  • Hilse på hinanden og bidrag til et venligt fællesskab.

  • Henvendelser til bestyrelsen sker skriftligt via e-mail: info@ffhs.dk – ikke i saunaen eller på Facebook via opslag eller messenger.

  • Ændringer i regelsættet formidles til medlemmerne via officielle kanaler.


📅 Godkendt af bestyrelsen: 13-10-2025

Hold i dag

Instagram